Nyheder

Udskriv
 
2011-09-07
Selskabslovens 2. fase - En oversigt over nye muligheder
Som de fleste er bekendt med, vedtog folketinget den 29. maj 2009 en ny selskabslov. Loven trådte delvis i kraft den 1. marts 2010. De resterende bestemmelser trådte i kraft den 1. marts 2011.
Selskaber har med den nye ikrafttrædelse fået en række nye muligheder særligt om selskabernes kapitalforhold.


Der er blandt andet nye muligheder for:

- At stifte et selskab frem i tid.
- At stifte et selskab ved delvis indbetaling af selskabskapitalen.
- At fravælge udarbejdelse af fusionsplan, spaltningsplan m.m.
- At gennemføre en fusion eller spaltning straks.
- At undlade at udarbejde en vurderingsberetning i forbindelse med stiftelse af et sel-skab og kapitalændringer.
- Lovlig selvfinansering.
- Aktionærlån inden for rammerne af lovlig selvfinansering.

Hvis du/I er interesseret i at høre mere kan i kontakte Martin Hector eller Preben Stokkendal på tlf. nr. 33 15 50 50 eller på ps@hps-law.dk eller mh@hps-law.dk
2011-07-13
NY KONKURSLOV
Lovændringen trådte i kraft den 1. april 2011 med en intention om at hjælpe de virksomheder, som er på ”vippen”. Den tydeligste effekt af lovændringen er, at virksomheder ikke længere går i betalingsstandsning, men tages under ”rekonstruktionsbehandling”.
Den nye konkurslov medfører, at insolvente virksomheder kan tages under frivillig eller tvungen rekonstruktionsbehandling i et forsøg på at redde virksomheden. Ligesom ved konkurs kan både kreditorer og virksomheden selv anmode om, at der indledes rekonstruktionsbehandling. Der er både tale om selskaber og enkeltmandsvirksomheder.
I den ændrede konkurslov er det et krav, at rekonstruktionsforslaget indeholder enten en virksomhedsoverdragelse eller en tvangsakkord. Der er i de nye regler ikke et minimumskrav til dividendens størrelse.
En virksomhed, der tages under rekonstruktionsbehandling, kan kun komme ud af denne, når der er foretaget en løsning, dvs. at virksomheden enten rekonstrueres, fortsætter i en anden form eller bliver taget under konkursbehandling.
Med de nye regler indføres der en række reguleringer af gensidigt bebyrdende kontraktforhold i en eventuel rekonstruktionsperiode.
Ændring af standardkontrakter og leveringsbetingelser
Lovændringen kan få væsentlig betydning for virksomheder, der leverer tjenesteydelser og/eller udøver forsyningsvirksomhed. Standardkontrakter og sædvanlige leveringsbetingelser burde tages under eftersyn for at vurdere, om der skal ske en revidering på grund af de nye regler.
 

 

INDIAVEJ 1
DK-2100 KØBENHAVN Ø
TLF (+45) 3315 5050
FAX (+45) 3315 7050
PS@HPS-LAW.DK
MH@HPS-LAW.DK